Sitemap
Kærlig Kommunikation

Flemming - Samtaler til glæde, ro, indsigt og frihed

Gennem samtale vil jeg hjælpe dig til at finde dine svar. Jeg guider dig ved hjælp af min indføling, og vi vil bruge dine følelser som vejviser. Du vil lære at lytte dybere til dig selv, så du kan få klarhed over sammenhængen mellem dine følelser og behov – både de dækkede og de udækkede. Det er de udækkede behov, der giver uroen, frustrationen og usikkerheden, og de er derfor væsentlige at lære at kende for at kunne skabe den forandring, der er nødvendig for, at freden og glæden kan få plads.

Ud over at du lærer at mærke efter dine behov og lytte til din indre stemme, der er en uvurderlig vejleder, er mit mål at give dig en øget indsigt, så du kan sætte dit sind mere og mere frit. Derigennem bliver du i stand til at bevare din genfundne frihed, fred og glæde.

Mine værktøjer har jeg via min uddannelse som kommunikationsterapeut og min evne til at mærke og lytte efter min indre vejleder. Derudover finder jeg inspiration i min opfattelse af sandheden af vores åndelige identitet.

Du er velkommen til at bestille tid hos mig.

Med kærlighed

Flemming

 

Kærlig Kommunikation