Sitemap
Kærlig Kommunikation
 

Julens budskab: Vær det lys, du er

23-12-2014
Julen er noget særligt, fordi den har et budskab, der hæver sig over alt andet. Du behøver ikke at være kristen for, at budskabet rammer dig.
 
Julens symbol er en stjerne, et lys i mørket.
Se den ikke uden for dig selv, men skinnende på den indre Himmel.
(EKIM, T327)

Dette citat fra Et Kursus i Mirakler fortæller os, at vi skal finde freden indeni. Julen minder os om at stoppe op og mærke denne fred. Når du gør det, mærker du også kærligheden. Den giver plads til, at du kan være, og når du kan være, kan andre også være. Det handler om kærlighed – den altomfattende kærlighed. Den, vi dybest inde har for alle, vi møder på vores vej. Okay, du kan sikkert komme i tanke om mindst en person, du ikke er i stand til at tilbyde kærlighed eksempelvis i form af venlighed. Det er en fristelse, vi alle kan falde for. Men når du har det sådan, er det ikke den anden, du holder kærligheden og freden væk fra. Det er dig selv.
 
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også kender denne fristelse. Så lad os se på, hvorfor vi falder for den, og hvorfor det er smart at give slip på denne tillokkende, men destruktive ide. I bund og grund ønsker vi alle at gøre det, der er kærligt for hinanden, fordi det er vores sande natur. Og det gør ondt, når vi møder et menneske, der tilsyneladende har valgt at se bort fra sin sande natur og udtrykker sig på en ikke kærlig måde (eksempelvis overlegen, nedladende og respektløs). Her opstår fristelsen for at give igen af samme mønt, fordi vi bliver såret. Det er en meget almindelig reaktion – se blot på verden.
 
Men vi har alle sammen et valg. Vi kan vælge at lade os tillokke af fristelsen og selv blive ukærlige, vrede, egoistiske og hævngerrige. Når vi går den vej, vil vi snart føle os tørlagte for kærlighed, og så tror vi, at kærlighed er noget, vi skal have udefra – fra andre. Her starter så kampen om kærligheden. Denne kamp viser sig på mange måder – f.eks. som kampen om opmærksom, om status eller om at have ret.
 
Vi har heldigvis også et andet valg. Vi kan vælge at holde fast i kærligheden. Selv om andre udviser ukærlig adfærd (man kan også sige, at de råber på kærlighed), så vælger vi at svare med kærlighed i form af venlig og ved at sætte grænser. Når du mærker, hvor din grænse er og sætter den, gør du det af kærlighed til dig selv. Og det, der er mest kærligt for dig, er også det, der er mest kærligt for alle andre
 
Egentlig kan det siges ganske enkelt: Når vi holder fast i kærligheden, husker vi, at den eneste måde, hvorpå vi kan have kærlighed, er ved at give den. Du mister intet ved at være venlig, uanset hvordan den anden person vælger at udtrykke sig. Tværtimod vinder du din selvrespekt og bevarer kærligheden. Hvis du derimod ikke fastholder viljen til at være venlig, mister du dig selv, fordi du mister selvrespekten, kærligheden og freden.
 
Ofte bliver vi opfordret til at tilgive i anledning af julen, som om det er noget, vi skal gøre for andre som en slags velgørenhed. For mig er tilgivelse noget, jeg gør for mig (og derigennem også for alle andre). Vi tilgiver ved at huske på, at vi er kærlighed og holder fast i at se lyset af kærlighed i hver og en af os. Det uendelige og altomfattende lys, der ikke slutter ved min krop eller din krop. Det kender ingen grænser. Vi er det samme lys, den samme kærlighed. Lige som solen ikke slukker, selv om vi ikke kan se den for skyer, så slukker vores alle sammens kærlighed heller ikke, men vi kan bilde os det ind og trække de indre gardiner for. Julens budskab er: Træk dine indre gardiner fra, bare en lille smule, så du kan se lyset. Jeg ved godt, at vores ide om denne verden gør det svært at holde fast i det, men når du kommer ud af kampens hede, så husk igen: Det eneste, der virkelig giver dig noget, er at give kærlighed.
 
 
Mit juleønske for dig er: Se dit lys, og vær den kærlighed, vi er.
 
Med kærlighed og julefred, Lene
-En ven på vejen
 
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Kærlig Kommunikation