Sitemap
Kærlig Kommunikation
 

Igen og igen og så igen

13-10-2014

Problemerne har det med at stemme dørklokker. Lige som man har fået løst et, dukker et andet op. Hvis man er heldig, er der en lille pause imellem. Men også kun en lille pause, for problemerne kommer i en lind strøm. Sådan er livet, siger nogen. Det har de for så vidt ret i – sådan er livet, når det leves gennem egoet i den fysiske verden. Og det gør vi jo alle i mere eller mindre grad. Alle, der har en krop, kan ikke undsige egoet helt.

Egoet elsker problemer. Det holder os fastklistret til den fysiske verden, for problemerne gør verdenen så indiskutabelt virkelig for os. Når der opstår et problem, tænker vi på det hele tiden. Nogen gange tænker vi på det 10.385 gange i løbet af dagen og så måske en gang mere, inden vi falder i søvn. Vi taler med vores kæreste/ægtefælle om det. Og når en veninde spørger om, hvordan det går, så fortæller vi det lige en gang til. Egoet er den lille forræderiske del af os, der elsker at snakke om vores problemer. Lidt lidelse er altid godt, for så kan vi mærke, at vi lever og har betydning (ironien drypper her, hvis du skulle være i tvivl). Ja, egoet elsker det, for det holder os beskæftiget i dets verden.

Den ufred, som problemer bringer med sig, gør det nærmest umuligt at slappe af, nyde livet og se kærligheden og lyset i andre. Og det er jo lige netop derfor egoet elsker problemer, for så er det sikker på, at vi ikke begynder at kigge indad. Tænk hvis vi lod problemerne være og rent faktisk kiggede indad og opdagede, at det hele er et trick, som egoet har lavet for at sikre sin egen overlevelse.

Tænk hvis du opdagede, at hvert nyt problem ikke er andet end en gentagelse af det samme problem, blot i ny forklædning. At vi i virkeligheden kun har et problem: At vi tror på, at vi kan være mangelfulde og svage. Med andre ord at vi tror på, at vi kan være adskilt fra vores kilde. Vi er så vant til at tænke i adskillelse, at tanken om, at vi er eet med vores kilde, kan forekomme os helt malplaceret. Men hvad nu hvis det er sandt.

Lad os lege lidt med tanken om, at verden er en illusion. Det vil sige, at alt hvad der er, alt hvad der sker, og alt hvad mennesker gør, er et skuespil. En stump af fortiden, som bliver ved med at gentage sig igen og igen og så igen. Og fordi vi ikke indser, at det er fortiden, opfatter vi det som nutiden – som det der sker lige her og nu, og som vi må håndtere, men hvordan? Her har du så dit problem – genfødt og klar til at tage hele din opmærksomhed.

Tilbage til tanken om at fortiden gentager sig. Tænk hvis vi kunne huske dette, mens det sker, så kunne vi jo tage det helt roligt, for så er løsningen jo en del af ”fortidspakken”. Løsningen skal nok finde vej til os, når vi giver den lov. Nu kan vi slappe af og holde fast i, at vi kigger på et skuespil, der genspiller fortiden. Og lad det ske, for nu kan du fokusere på at se forbi, fordi du ved, at der intet nyt er under solen. Men hvis det, der sker lige foran næsen på os, er fortid, hvad er så nu?

Nuet er, når du giver slip på denne verden og bare er. Det er meget fredfyldt og kærligt. Måske har du allerede oplevet et glimt af det. Dette finder du jo klart ikke i den fysiske verden. Men hvor er nuet så? Det er lige der, hvor dit sande selv er. Det er, hvor kærlighed er forbundet med alt, hvad der er, hvilket indebærer, at du er forbundet med din kilde. Hvor er kærlighed så? Over alt. Nuet, kærligheden, freden har vi hele tiden – lige til at opleve – når vi vælger det.

Jeg ved ikke med dig, men jeg trænger til at minde mig selv om min sande virkelighed, for jeg bliver let kapret af hverdagen og alle dens problemer. Min opmærksomhed bliver desværre al for let optaget af ræset om at tjene til føden og til alle de illusoriske, fysiske behov, som vi ikke kan ignorere, så længe vi har en krop. Så tak for et par fridage fra ræset. Det gør godt at stoppe op og huske, at det ikke er problemer, men kærlighed jeg vil opleve nu – i et hvert øjeblik - igen og igen og så igen.

Med kærlighed, Lene

-En ven på vejen

 

Foto: Anna Moestrup

 

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Kærlig Kommunikation